dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

København dropper hveranden p-automat

KORT NYT8. JAN 2023 9.30

KØBENHAVN: Der bliver længere mellem parkeringsautomaterne i Københavns Kommune. Et enigt teknik- og miljøudvalg har nemlig besluttet, at 432 af byens omkring 882 p-automater skal pilles ned og erstattes af informationsskilte, og inden længe går arbejdet i gang på Amager, oplyser kommunen.

Stadigt færre benytter sig af automaterne, og derfor er der penge at spare på driften ved at nedlægge en del af dem. Teknik- og Miljøforvaltningen forventer, at beslutningen vil spare kommunen for over 2,5 mio. kr. årligt. Planen er at nedlægge de automater, der bliver foretaget færrest køb ved, i områder, hvor der i forvejen er mange automater. 

Da det ikke er alle, der har mulighed for at anvende en smartphone til at klare betalingen for parkering, har kommunen nu oprettet en telefonlinje, hvor betaling kan klares via telefonen. Antallet af betalinger i de fysiske p-automater har gennem en årrække været faldende. Således udgjorde andelen af betalinger i p-automaterne i december 3,6 pct. af det samlede antal transaktioner.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.